Anmeldelse af “Lyset i havet” af M. L. Stedman

lysetihavet_forside_2016_final

Titel: Lyset i havet

Forfatter: M. L. Stedman

Forlag: Turbulenz

Udgivet: 23. august 2016

(Oprindeligt udgivet i 2012)

Antal sider: 333

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-6400609-10000609-100


I 1926 er Tom og Izzy Sherbourne de eneste beboere på den lille, australske ø Janus, hvor Tom arbejder som fyrmester. Efter tre mislykkede graviditeter ønsker Tom og Izzy sig brændende et barn, så da en båd skyller op på øen med et grædende spædbarn, beholder Tom og Izzy barnet – en beslutning, der senere får fatale konsekvenser.

”Lyset i havet” er svær at komme i gang med, hvilket bl.a. skyldes sætninger som denne:
Det halve års post som afløser i Byron Bay, ind mod kysten ved New South Wales, sammen med to andre fyrmestre og deres familier, lærte Tom grundlaget for tilværelsen i fyrvæsenet.
De mange informationer og sproget gør sætningen tung, og det kan være svært at forstå, hvad der egentlig står. I starten af bogen måtte jeg derfor tvinge mig selv til at læse videre.

Kommer man igennem de indledende kapitler, bliver både historien og sproget bedre, og resten af bogen er faktisk både fangende og let læst. M. L. Stedman er god til at skabe stemninger og beskrivelser, så man føler næsten, man er tilstede på øen sammen med Tom og Izzy. ”Lyset i havet” er en historie om ubetinget kærlighed, men det er også en historie fuld af tragiske skæbner, så det er ikke en bog, man bliver i godt humør af – man bliver snarere lidt trist.

Selvom jeg til at begynde med ikke var særlig begejstret for historien, så får ”Lyset i havet” tre ud af seks hjerter, da den alligevel rørte noget i mig. Men historien er ikke et must-read.

 

Comments are closed.