Anmeldelse af “Victoria” af Daisy Goodwin

Titel: Victoria

Forfatter: Daisy Goodwin

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 1. maj 2017

Antal sider: 394

Vejl. pris: 300 kr.

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-6400609-10000609-10000609-100

I 1837 bliver den 18-årige Victoria dronning af England. Hun har tidligere levet et beskyttet liv uden kontakt til omverden og er derfor ikke forberedt på, hvad det vil sige at være dronning. Hun finder hurtigt støtte hos sin premierminister Lord Melbourne, men deres forhold kompliceres, da de forelsker sig i hinanden. Forholdet mellem dronningen og premiereministeren er almindelig kendt blandt hoffet, og Victorias nærmeste presser på for, at hun skal finde en mere passende ægtemand.

Den historiske del af “Victoria” er interessant og giver et indblik i Victorias første år som regent af England. Men der er for meget fokus på forholdet mellem Victoria og Melbourne, og vinklen på historien bliver derfor noget ensformig. Samtidig er historien meget detaljeret, hvilket indimellem gør læsningen kedelig, og jeg savede generelt noget mere udvikling i historien. Hen mod slutningen begynder der at ske lidt mere, og historien bliver derfor også bedre.

Sideløbende med bogen “Victoria” har forfatteren Daisy Goodwin både skrevet og produceret dramaserien af samme navn. Den bliver i øjeblikket vist på DR1 søndag aften. Bogen slutter, da Victoria bliver forlovet, hvorimod serien også følger hende i hendes ægteskab. Er man gået i gang med serien, vil jeg anbefale, at man venter med at læse bogen – dels fordi man får mest ud af at se serien, da den strækker sig over en længere periode af Victorias liv og dels fordi, at bogen og første del af serien simpelthen ligner hinanden så meget, at det hurtigt bliver kedeligt at følge begge historier. Det er derfor ærgerligt, at bogen kun udkom få dage før tv-premieren, da man ellers havde kunne nå at læse bogen før, man så serien.

Comments are closed.