Anmeldelse af “Verdens heldigste kvinde” af Jessica Knoll

ItemImage-5.aspx

Titel: Verdens heldigste kvinde

Forfatter: Jessica Knoll

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 24. Maj 2016

hearts-icon-64hearts-icon-6400609-10000609-10000609-10000609-100


Ani FaNelli er 28 år, hun bor i den hippe del af New York, arbejder på det anerkendte blad The Women’s Magazine og er forlovet med den velhavende Luke. Hun er besat af tøj og mærkevarer og sulter sig for at kunne passe sin brudekjole i den eftertragtede size zero. Men Ani har en hemmelighed. Som 14 årig blev hun voldtaget og mobbet af sine klassekammerater, og nu prøver hun for enhver pris at undgå, at fortiden forstyrrer hendes pæne overflade, men det er nemmere sagt end gjort.

“Verdens heldigste kvinde” lå fire måneder på New York Times’ bestsellerliste i 2015. Bogen bliver filmatiseret, og Reese Witherspoon, der også producerede filmatiseringen af “Kvinden der forsvandt”, skal producere filmen.

Jeg kan godt lide Jessica Knolls skrivestil, når hun beskriver den 28 årige Ani’s liv i New York – den er både let, humoristisk og underholdende. Men Ani’s historie bliver dyster og uhyggelig, når den beskriver, hvordan den 14 årige Ani bliver udsat for voldtægt og grov mobning. “Verdens heldigste kvinde” er derfor tung at komme igennem, og selvom Jessica Knolls har skrevet en uforudsigelig historie, der pirrer læserens nysgerrighed og holder læseren fanget, da det er umuligt at forudse, hvordan historien udvikler sig, så har jeg svært ved at forstå, hvorfor “Verdens heldigste kvinde” lå så længe på New York Times’ bestsellerliste. 

“Verdens heldigste kvinde” er blevet sammenlignet med Gillian Flynns “Kvinden der forsvandt” og Paula Hawkins “Kvinden i toget”, og jeg kan godt se ligheden mellem de tre bøger, da de tre forfatteres skrivestil minder meget om hinanden. Handlingen i “Verdens heldigste kvinde” er dog tungere og mere alvorlig end det var tilfældet i de to tidligere bøger. 

Comments are closed.