Anmeldelse af “Stormfulde højder” af Emily Brontë

ItemImage-2.aspx

Titel: Stormfulde højder

 Forfatter: Emily Brontë

Forlag: Gyldendal

Udgivet:1847

Nyoversættelse: 14. december 2015

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-6400609-10000609-10000609-100


Jeg har altid gerne ville læse de litterære klassikere af bl.a. Jane Austen og Brontë søstrene, for der må jo være en grund til at bøgerne stadig bliver udgivet og filmatiseret over 100 år efter, at de blev skrevet. Men der har altid været en nyere bog, der skulle læses først, så jeg glædede mig til at læse Emily Brontës “Stormfulde højder”, der udkom som nyoversættelse kort før jul. 

“Stormfulde højder” er en historie om kærlighed, had og hævn.
I 1800-tallets England vokser Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff op sammen på gården Wuthering Heights. Da Catherines far dør overtager hendes jaloux og tyranniserende bror gården. Catherine tvinges til at gifte sig, og da Heathcliff er overbevist om, at hans kærlighed til Catherine ikke er gengældt, beslutter han sig for at forlade Wuthering Heights. Flere år senere vender han tilbage med en plan om at hævne sine tidligere lidelser.

Selvom historien tegner et interessant billede af sin tid, så levede den desværre ikke helt op til mine forventninger. Jeg havde forventet at læse en historie om stor, lidenskabelig, men problemfyldt kærlighed, og selvom det er essensen af “Stormfulde højder”, så er det had, der dominerer historien, og bogen kan derfor være lidt tung at komme igennem. 

Nogle steder er dialogerne skrevet i talesprog, så ordene er stavet som de udtales og ikke som de staves. Det gør teksten svær at læse, og jeg sprang derfor passagerne over.   

Når det er sagt, så er jeg alligevel glad for at have læst ”Stormfulde højder”, der jo trods alt er en klassiker.

Comments are closed.