Anmeldelse af Min mands elskerinde af Sara Bouchet

Susanne og Karl har været lykkeligt gift i 30 år, da de beslutter sig for at forlade Danmark og i stedet åbne et hotel og spisested i Frankrig. Susanne er taget i forvejen og netop ankommet til deres nye hus, da hun får beskeden om, at Karl er død om bord på færgen til Jylland.
Da det første chok har lagt sig, dukker spørgsmålene op: Hvad lavede Karl på den færge? Var han alene? Og hvor havde han været henne?
Susanne er overbevist om, at Karl må have været sammen med en anden kvinde, og hun indleder en intens og desperat jagt på sandheden.

Min mands elskerinde handler i høj grad om livet, døden og kærligheden. En ting er chokket over, at ens mand dør, og man pludselig er alene tilbage. Den sorg kan de fleste sætte sig ind i. Men den frustration og magtesløshed, Susanne oplever, da hun ikke længere kan få svar på sine spørgsmål og derfor begynder at tvivle på alt det, hun har haft med Karl, går virkelig ind under huden på én. Man kan virkelig mærke hendes magtesløshed.

Selvom historien i bund og grund handler om nogle ret store emner, så bliver den aldrig tung eller deprimerende. Det er først og fremmest en spændingsroman, og som læser er man nysgerrighed efter at finde ud af Karls hemmeligheder. Men nogle af de situationer Susanne ender i er så desperate og tåkrummende, at det bliver for meget, hvilket også tager toppen af alvoren.

Min mands elskerinde er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget.
Billedet er pressemateriale fra forlaget.