Anmeldelse af “Midnatssol” af Jo Nesbø

ItemImage-1.aspx

Titel: Midnatssol

 Forfatter: Jo Nesbø

Forlag: Modryk

Udgivet: 25. september 2015

hearts-icon-64hearts-icon-6400609-10000609-10000609-10000609-100


Jon Hansen tager imod jobbet som lejemorder for at skaffe penge til sin syge datter. Problemet er bare, at han ikke kan lide at slå ihjel. Han flygter fra Oslo for ikke selv at blive slået ihjel af chefens håndlanger. Men da han ikke har noget sted at tage hen, er han nødt til at overnatte i en ulåst kirke. Det skal vise sig at blive en skæbnesvanger beslutning, for her møder han nemlig den 10 årige Ulf og hans smukke mor.

“Midnatssol” er en fin, underholdende og letlæst roman, men jeg var ikke gået glip af noget, hvis jeg havde sprunget bogen over. Den er mere humoristisk end spændende, og jeg er derfor ikke enig i karakteriseringen af den som værende en spændingsroman.

Personligt kan jeg godt lide Jo Nesbøs krimiserie om Harry Hole, men de seneste af Nesbøs bøger (“Midnatssol”, “Headhunter” og “Blod på sneen”) har været noget af en skuffelse. De minder for meget om hinanden og er mere indpakning end indhold. Det tog kun en aften at læse bogen, og der bruges både stor skrift og tykt papir, for at få bogen til at se ud af noget. Fremover holder jeg mig til bøgerne om Harry Hole.

Comments are closed.