Anmeldelse af “I morgen kommer en ny himmel” af Lori Nelson Spielman

i_morgen_kommer_en_ny_himmel_bibi_n

Titel: I morgen kommer en ny himmel

 Forfatter: Lori Nelson Spielman

Forlag: People’s Press

Udgivet: 5. september 2016

Antal sider: 332

Vejl. pris 250,00 kr.

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64


Bretts mor, Elizabeth, ligger for døden. Elizabeth ved, at datteren ikke er lykkelig, selvom det umiddelbart kan se sådan ud, og hun beslutter sig for at hjælpe Brett med at få den tilværelse hun en gang drømte om. Efter morens død får Brett derfor en lille, gulnet seddel af advokaten, der bestyrer boet. Det er en liste med de drømme, som Brett skrev ned som 14-årig, og som hendes mor har gemt og nu beder Brett om at opfylde. På listen er blandt andet drømmen om at få en hund, forelske sig, blive mor og uddanne sig til lærer.

“I morgen kommer en ny himmel” er en sød og inspirerende historie om kærlighed, at tage chancer og om gå efter sine drømme. Det er nemt at leve sig ind i Bretts historie – både når hun bekymrer sig om tilværelsen, når hun kæmper for at nå de mål, hendes mor har sat for hende, og når hun indfrier sine drømmeSom læser får man lyst til at udleve nogle af sine egne drømme, og man bliver nysgerrig på, hvordan ens eget liv kunne komme til at se ud, hvis man rent faktisk gjorde noget mere for at realisere sine drømme.

Umiddelbart virker handlingen ret forudsigelig, men der er næsten intet forudsigeligt over Bretts historie. Man bliver flere gange overrasket over historiens udvikling, og det er umuligt at forudse, hvordan historien ender, så man har hele tiden har lyst til at læse videre. Det tog mig kun et døgn at læse “I morgen kommer en ny himmel”. Bogen får mine varmeste anbefalinger og seks ud af seks hjerter.

Comments are closed.