Q & A med Sara Blædel

IMG_0257
Af Charlotte Weisenfeld

I dette interview fortæller Sara Blædel åbenhjertigt om sit forfatterskab, Louise Rick-serien og hendes nye bog Bedemandens datter.

 

 

 

 

 

 

Sara Blædel er en af Danmarks mest succesrige forfattere. Hun har skrevet ni bøger i den populære krimiserie om Louise Rick, og nu er hun aktuel med første bind i trilogien Bedemandens datter. Sara har fået Martha-prisen fire gange, og har fået De Gyldne Laurbær i 2014 for Kvinden de meldte savnet. Hendes bøger udkommer i 33 lande og er solgt i mere end 2 millioner eksemplarer alene i Danmark.

Hvad er det bedste ved at være forfatter?
Det tror jeg er friheden til at kunne lave det, man allerbedst kan lide. Det synes jeg virkelig er en gave. Jeg føler mig privilegeret hver eneste dag. Det lyder altid sådan lidt ”Uh jeg er så privilegeret”, men det er så fedt at arbejde på den måde, fordi der er så mange forskellige faser – lige fra researchfasen til redigeringen med redaktøren. Så arbejdsbeskrivelsen spænder jo vidt, og det synes jeg er så sjovt.

Hvad er det sværeste ved at være forfatter?
I virkeligheden tror jeg, at det sværeste for mig, det er at have tid nok til alt det jeg gerne vil. Jeg er enormt struktureret omkring mit arbejde, og jeg er svær at rokke ud af min arbejdsrutine, for så bliver det ikke godt nok. Jeg er hele tiden så bange for ikke at gøre det godt nok. Jeg har ikke en deadline, der presser mig. Jeg presser mig rimelig hårdt. Jeg forventer også meget af de folk, jeg arbejder sammen med. Det gør jeg. Der er ikke nogen, der kommer sovende til det, fordi vi skal være sikre på, at vi gør det godt nok. Jeg tænker nogle gange: ”Hvorfor fanden er det så vigtigt?” Men jeg tror det hænger sammen med, at selv efter 10 bøger, så er jeg altså taknemlig over, at der er folk, der vælger at bruge timer på at læse mine bøger. Derfor vil jeg bare vide, at jeg har gjort det så godt, jeg overhovedet kan. Jeg ved godt, at jeg har succes, og jeg ved godt, at folk godt kan lide mig, men jeg begynder ikke at tage det som en selvfølge, at folk bruger tid på det. Så det sværeste er at strukturere sin tid, så man bruger den bedst muligt.

Når du har så høje krav til dig selv, har du så nogensinde fået en anmeldelse, der var svær?
Om jeg har fået et ordentligt drag over nakken? Ja, det var rædselsfuldt. Jeg har prøvet det én gang. Hævnens gudinde fik i en af aviserne en virkelig dårlig anmeldelse. Altså virkelig, virkelig dårlig anmeldelse, og jeg blev helt vildt ked af det, fordi jeg i virkeligheden havde skrevet om min allerstørste frygt. Nu er Adam to meter høj og 19 år, men på det tidspunkt, var han jo en lille teenager. Der er nogle der spørger, bliver du aldrig bange for at sidde og skrive i mørket? Der er én ting, der kan gøre mig bange, og det er hvis Adam er på et forkert sted på et forkert tidspunkt og møder de forkerte mennesker. Det kan gøre mig bange, fordi det er så total uforudsigeligt. Så jeg havde puttet en masse følelser i og talt med mennesker, der havde mistet, og så var anmelderen bare ligeglad. Men der var så mange fejl i den anmeldelse, at jeg blev i tvivl om han overhovedet havde læst bogen. Samtidig skrev han, hvor skide dårlige alle vi kvindelige krimiforfattere var, så måske var jeg bare det navn, der skulle understøtte en pointe.

Er der en oplevelse, der skiller sig ud fra din karriere?
Ja, det er der. Der er masser af oplevelser, der skiller sig ud. Første gang jeg vandt en krimipris skiller sig ud, men der er en oplevelse, der skiller sig helt vildt ud. Jeg er stor krimifan, og et af mine kæmpe store idoler er Michael Connelly, og første gang, jeg mødte ham. Det må jeg sku sige, det skiller sig ud for alt mulig andet. Vi var i et panel sammen i USA på en krimimesse, og han læste min bog og kunne godt lide den. En af de store amerikanske aviser spurgte ham, hvilken bog han havde læst, som han gerne ville anbefale, og han svarede: ”Sara Blædel is one of the best I have come across.” Det var så surrealistisk. For mig er det så mærkeligt, at han overhovedet kender mig. Det er en mærkelig følelse.

Er der en bog, du drømmer om at skrive?
Bedemandens datter. Jeg har haft den historie inde i hovedet i lang tid. Den har nogle aspekter, som jeg har haft enormt meget lyst til at skrive på. Ideen kom jo, fordi jeg på kort tid mistede begge mine forældre og min faster. Min mor sagde til mig inden hun døde, at hun var sikker på, at jeg ville komme til at bruge situationen til noget, og det fik hun jo ret i. Det der med, at der kommer en historie, man så åbenlyst skal skrive, det må være det bedste, der kan ske for en forfatter. Men jeg havde lige halvanden Louise Rick-bog, jeg skulle skrive inden, og det synes jeg var fedt. Det var ikke sådan, at jeg ikke havde lyst til det. Det var bare sådan en tryghed at vide, at når jeg havde skrevet den foreløbig sidste Louise Rick-bog, så vidste jeg, hvad jeg skulle i gang med, og jeg glædede mig virkelig til det.

 Arbejder du på en bog ad gangen eller får du ideer til nye bøger undervejs?
Det er altid lidt forskelligt. Jeg har hele mit fokus på den bog, jeg skriver, men da Bedemandens datter begyndte at rumstere oppe i mit hoved, kunne jeg se, at de historier jeg gerne vil skrive passer med tre bøger – i hvert fald i første omgang, for jeg kan ikke sige med 100 procent sikkerhed, at der ikke kommer mere Bedemandens datter.

Er der noget tidspunkt, hvor du har været i tvivl om, hvad du skulle gå i gang med?
Ja, det er der faktisk. To gange har jeg haft det sådan, at jeg ikke anede, om der kom flere. Den første gang var efter Kald mig prinsesse. Det var den jeg fik succes med, og så var der bare ikke mere. Der var helt tomt indeni mit hoved. Så var jeg inde på politigården, mens drabschef Ove Dahl stadig var der, og han foreslog, at jeg gik i gang med at se på æresdrab og talte med Kurt Kragh fra Rejseholdet, og så blev det vejen ind til Kun et liv. Jeg kan også godt blive en lille smule panikslagen, fordi jeg snart skal i gang med den næste Bedemandens datter, og der er nogle ting, jeg ikke har styr på endnu, så kan jeg godt tænke: ”Gad vide om det kommer”, men nu ved jeg af erfaring, at det kommer, når man er klar.

Hvordan har du researchet til Bedemandens datter?
Jeg har været i praktik her i Danmark, og jeg har en bedemandsforretning, der hjælper mig. Så jeg ved rigtig, rigtig meget om faget nu. Jeg har også har jeg været i USA, for jeg skriver meget på stemninger, og jeg kan ikke bare sidde og digte. Jeg er nødt til at være der.

Har det været svært at lægge Louise Rick på hylden?
Det har det faktisk ikke. Ilka har været så tydelig for mig, og jeg har glædet mig helt vildt til at dykke ned i hendes historie. Der er mange, der synes, at det er virkelig dumt at lægge Louise Rick-serien ned, da den havde så meget succes. Jeg havde lige fået De Gyldne Laurbær, så er det sku også dumt at lægge en serie ned. Det kan jeg godt se, men sådan fungerer det bare ikke, for jeg skriver på det, jeg får ind i hovedet og bliver nysgerrig på. Så når jeg siger, at det er slut med Louise Rick, så er det fordi, at jeg ikke kan smide hende ind i det her nye univers. Hun passer ikke ind. Men det betyder ikke, at der ikke bobler noget Louise Rick et andet sted. Hvis der kommer en historie ind i mit hoved, som er en helt typisk Louise Rick-historie, så er det klart, at jeg skriver den.

Hvornår kommer de to næste bøger om Bedemandens datter?
Den næste kommer næste år. Jeg ved ikke helt endnu om den når at komme til sommer eller om den kommer til efteråret, men den kommer næste år.

Comments are closed.