Anmeldelse af “Under stjernerne” af Anna Todd

Titel: Under stjernerne

Forfatter: Anna Todd

Forlag: People´s Press

Udgivet: 26. september 2018

Antal sider: 259

Vejl. pris: 149,95 kr.

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-6400609-10000609-10000609-100

Karina bor i en lille amerikansk by, som grænser op til en militærbase. Det er langt om længe lykkedes hende at lægge en hektisk fortid bag sig, og hun føler endelig, at hun er faldet til ro. Hun har gode venner, tag over hovedet og et job, hun er glad for. Da Karina møder den tavse og indadvendte soldat Kael, bliver hun øjeblikkeligt draget af hans stille væsen. Han er netop hjemvendt fra Afghanistan og siger ikke meget, så Karina udfylder tavsheden med sine egne drømme og fantasier. Men efterhånden som hun kommer tættere ind på livet af Kael, opdager hun, at intet er så rosenrødt, som hun havde forestillet sig.

“Under stjernerne” er første bind i Stars-trilogien. Historien er delvist inspireret af Anna Todds egen historie.

Jeg elskede Anna Todds After-serie og glædede mig til at læse “Under stjernerne”. Men de første 100 sider er lidt begivenhedsløse, og de mange detaljer gør historien noget langtrukken. Så her adskiller “Under stjernerne” sig fra After-serien, der er fuld af drama, og hvor der hele tiden sker noget. Selv konflikterne i “Under stjernerne” virker en smule banale og umodne. Faktisk havde jeg svært ved at se, hvorfor der overhovedet var en konflikt. Første del af historien fangede mig derfor ikke helt, og jeg skulle tage mig sammen for at læse videre. Senere bliver historien bedre og hen i mod slutningen, begynder der at ske noget mere. Men historien begynder også at minde om After-serien og bliver derfor lidt velkendt og forudsigelig.

Jeg kan godt lide, at “Under stjernerne” bl.a. handler om hjemsendte soldater og de traumer, der kan være forbundet med en udsendelse. Det tilfører en smule dybde til en ellers lidt banal historie.

Som altid er Anna Todd en mester til åbne slutninger og cliffhangers, så derfor regner jeg også med at læse næste bog i serien, når den kommer. På trods af den lidt kedelige start, vil jeg gerne vide, hvad der sker med karaktererne efter, at vi slipper dem i “Under stjernerne”.

“Under stjernerne” er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget.

Bogen findes som e -og lydbog på 

Comments are closed.