Anmeldelse af “Dyndkongens datter” af Karen Dionne

Titel: Dyndkongens datter

Forfatter: Karen Dionne

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Udgivet: 25. januar 2018

Antal sider: 300

Vejl. pris: 299,95  kr.

hearts-icon-64hearts-icon-6400609-10000609-10000609-10000609-100

Helena og hendes familie lever et isoleret liv langt fra civilisationen i Michigans marskland. Et liv der virker naturligt for Helena, men i virkeligheden dækker over en grusom hemmelighed. Da Helena er 12 år gammel, går det op for hende, at faren kidnappede moren, da hun var teenager, og både Helena og moren lever derfor som farens fanger. Pludselig må Helena forholde sig til, at den far hun elsker og beundrer i virkeligheden er et monster.
Det lykkes Helena og hendes mor at slippe fri, men da faren femten år senere flygter fra fængslet, må Helena tage kampen op for at beskytte sin familie. Faren er nemlig ikke kun på flugt, – han er også på jagt.

“Dyndkongens datter” kunne godt blive både spændende og uhyggelig, men desværre synes jeg aldrig, at den bliver nogen af delene. Helena giver nogle eksempler på sin fars brutale væremåde, men ellers virker historien mest som en gennemgang af hendes opvækst. 100 sider havde jeg mest lyst til at opgive bogen og forsatte mest af pligt.

Størstedelen af handlingen er beskrivelser af, hvordan det er at bo i ødemarken uden f.eks. elektricitet, og hvordan Helenas far lærte hende at jage. Beskrivelserne er så detaljerede og lange, at historien bliver noget langtrukken. Her er et eksempel:
Der holder en politibil parkeret i vejkanten. Eller, for at være helt pris, en patruljevogn fra sherifkontoret i Alger County, en af de nyindkøbte, som blev vist frem i nyhederne forleden: hvid med en sort stribe og sort og orange logo på siden, frontgitter og lys og sirener på taget.
Det er ikke relevant for historien, hvad det er for en politibil, og beskrivelsen virker derfor mest som fyld.

Farens flugt fra fængslet, der egentlig er den mest spændende del af bogen, fylder meget lidt i historien. Desværre blev jeg heller ikke her vanvittig fanget af historien her. “Dyndkongens datter” får derfor kun to ud af seks hjerter, da jeg kedede mig det meste af bogen og egentlig bare gerne ville være færdig.

“Dyndkongens datter” er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget.

Comments are closed.