Anmeldelse af “Selfies” af Jussi Adler-Olsen

500x0

Titel: Selfies

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 6. oktober 2016

Antal sider: 505

Vejl. pris: 300,00 kr.

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-6400609-10000609-100

En ældre kvinde findes dræbt i Kongens Have, og mordet minder på mange måder om et mord, der blev begået flere år tidligere, og så har en gal bilist indledt en dødelig jagt på unge, kvindelige kontanthjælpsmodtagere. Carl, Assad og Gordon har derfor nok at se til. Samtidig er deres kollega Rose sunket ned i en psykotisk sump, der leder tilbage til en mørk fortid – En fortid der muligvis dækker over en grum forbrydelse.

”Selfies” er syvende bind i serien om Carl Mørck og afdeling Q.

Jeg var ikke særlig begejstret for ”De grænseløse”, der er den foregående bog i serien, da historien virkede urealistisk. Jeg havde derfor ikke særlig høje forventninger til ”Selfies”, men da jeg først fik bogen i hænderne, glædede jeg mig alligevel til at læse den.

Selve handlingen er da også langt bedre end det var tilfældet i ”De grænseløse”, og jeg følte mig underholdt fra start til slut. Men endnu en gang bliver historien noget urealistisk, da sagsbehandleren fra socialkontoret begynder at køre sine klienter ihjel fordi, hun er træt af at have dem på kontanthjælp.
Plottet er tyndt, og bogen bliver aldrig en page-turner. Jeg savner derfor noget spænding og troværdighed i historien.

Det er til gengæld hyggeligt at følge den smågnavne Carl og den tålmodige Assad, og det skyldes primært de to karakterer og samspillet imellem dem, at jeg bliver ved med at læse bøgerne om Afdeling Q. For Jussi Adler-Olsen er god til at skabe karakterer med personlighed og kant, og de er så levende og humoristisk beskrevet, at det er nemt at se dem for sig. Det er da også primært derfor, at ”Selfies” får fire ud af seks hjerter.

Comments are closed.