Anmeldelse af “Motiv X” af Stefan Ahnhem

Titel: Motiv X

Forfatter: Stefan Ahnhem

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Udgivet: 28. september 2018

Antal sider: 437

Vejl. pris: 199,95 kr.

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-6400609-100

Fabian Risks datter Matilda ligger i koma efter et skuddrama, og Fabian forsøger desperat at få sin familie på fode igen. Men da en ung syrisk dreng bliver myrdet og flere mord følger, må han tilbage på arbejde. Samtidig er Fabian kommet i besiddelse af nogle uhyggelige informationer om en kollega. Informationer der efter alt at dømme fik hans kollega Hugo Elvin dræbt, og som kan få fatale konsekvenser for Fabian.

“Motiv X” er fjerde bog i Stefan Ahnhems krimiserie om politimanden Fabian Risk og hans kollegaer hos Helsingborg politi.
Serien er solgt til filmatisering.

Risk-serien er en af mine yndlingsserier, og jeg glæder mig altid til at gå i gang med bøgerne. Men jeg tror helst ikke, jeg vil vide, hvor Ahnhem får sin inspiration fra. Den tanke slog mig ihvertfald et par gange, da jeg læste “Motiv X”. Bøgerne er ikke uhyggelige, men sagerne hører til blandt de mere ekstreme. F.eks. handler “Motiv X”  om rasicme, barnemord og pædofili. Enkelte gange var handlingen faktisk lidt for grænseoverskridende til min smag, hvilket jeg ikke oplever særlig tit.

Men ligesom de øvrige bøger i serien, så er “Motiv X” spændende og fuld af opklaringsarbejde. Der er flere sideløbende sager, men da nogle af sagerne forsættes i næste bog, er det svært at gennemskue, om der er en sammenhæng og rød tråd. Derfor tror jeg måske, at “Motiv X” bliver bedre, når man forhåbentlig får noget afklaring i efterfølgerende. Normalt er jeg ikke den store fan af historier der forsættes på den måde, da jeg er for utålmodig til at skulle gå og vente på en afslutning. Men lige her er det faktisk lidt pirrende og gør, at jeg glæder mig endnu mere til forsættelsen.

Selvom jeg godt kunne lide “Motiv X”, så er det ikke den bedste bog i serien. Til gengæld var jeg lige blevet færdig med forgængeren “Atten grader minus”, da jeg startede på “Motiv X”, – og for pokker den er god! Det er nok den bedste krimi, jeg har læst i noget tid, så mine forventninger til “Motiv X” har nok også været ekstra høje og måske endda svære at leve op til.

“Motiv X” er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget.

Bøger i Risk-serien: 
Offer uden ansigt
Den niende grav
Atten grader minus
Motiv X


Comments are closed.