Anmeldelse af Mordet på en havfrue af Kazinski & Rydahl

 

Titel: Mordet på en havfrue

Forfatter: A.J. Kazinski & Thomas Rydahl

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 6. september 2019

Antal sider: 416

Vejl. pris: 300 kr.

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-6400609-100


Kom tæt på den verdensberømte forfatter H.C. Andersen på en helt ny og fiktiv måde i krimien Mordet på en havfrue.
Historien udspiller sig i den københavnske underverden i 1834. Hovedstaden er plaget af fattigdom, sygdom og social ulighed. Da H.C. Andersen bliver anklaget for mordet på en skøge, må han derfor selv forsøge at opklare mysteriet for ikke at blive dømt.
Da sagen er opklaret, omskriver forfatteren det uhyggelige drab på en ung kvinde til eventyret om Den lille havfrue.

Bogen er skrevet i et samarbejde mellem forfatterne A.J. Kazinski og Thomas Rydahl.

Umiddelbart lyder det både modigt og lidt spøjst at bruge H.C. Andersen som hovedperson i en krimi. Men jeg synes faktisk, at forfatterne lykkedes med ideen, der viser sig at være både sjov og anderledes. Jeg kan godt lide historien, karaktererne og miljøet den foregår i. Man kan næsten se H.C. Andersen for sig, når han bevæger sig rundt i det fattige København i forsøget på at rense sit navn.
Krimiplottet er måske mere underholdende end spændende, men historien fanger hurtigt, og man bliver alligevel nysgerrig efter at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen, og om H.C. Andersen når at finde frem til morderen.

Sideløbende med H.C. Andersens jagt på sandheden, følger man morderen, og her taber historien lidt for mig. Morderens handlinger og motiv virker både ekstreme og ikke helt tidssvarende. Jeg kan godt lide, at historien skal forestille at være inspirationen bag H.C. Andersens eventyr, og især slutningen er rigtig fin. Men parallellerne mellem morderen og Den lille havfrue kunne godt være mere klare.
Både historien og koblingen til eventyret havde derfor været endnu bedre, hvis ikke morderens personlige historie havde været sat så meget på spidsen.

Mordet på en havfrue er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget.
Billedet er pressemateriale fra forlaget.

Comments are closed.