Anmeldelse af “Kvinden i kahyt nr. 10” af Ruth Ware

Titel: Kvinden i kahyt nr. 10

Forfatter: Ruth Ware

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 9. juni 2017

Antal sider: 368

Vejl. pris: 249,95  kr.

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-6400609-10000609-10000609-100

Lo Blacklock er journalist på et rejsemagasin i London. Da hun bliver inviteret på luksuscruise, ser Lo frem til et ophold med forkælelse, glamour og champagne. Samtidig håber hun, at turen kan gavne hendes karriere.
Den første nat vågner Lo af et skrig fra nabokahytten, og fra sit vindue kan hun se en person blive smidt over bord. Da hun slår alarm, får hun af vide, at nabokahytten står tom og der ikke savnes nogen ombord. Tager Lo fejl? Eller forsøger nogen at dække over en forbrydelse?

“Kvinden i kahyt nr. 10” er spændende, uforudsigelig og godt skrevet. Hele mystikken omkring, hvad der er sket i den tomme kahyt, det at der ikke mangler nogen ombord, selvom Lo mener at have set en person blive smidt i vandet, og Los indre konflikt i forhold til, hvad hun så og ikke så er både spændende og godt udtænkt.
Da historien er fortalt af Lo, har læseren den samme begrænsede viden som hende. Det skaber spænding, og gør det umuligt at gennemskue situationen, og man bliver i den grad nysgerrig efter at finde ud af, hvad der er sket ombord på båden.

Men da først Lo opdager, hvad der er sket, bliver historien både tynd, kedelig og forjaget, og jeg var noget skuffet over den videre udvikling. Det virker mest som om, at historien skal afvikles hurtigst muligt. Man får ikke svar på alle spørgsmålene i historien, og det er op til læseren selv at forbinde de løser ender. Det er egentlig okay, at man selv skal udlede de sidste svar, da det jo er en thriller, men det forstærker også oplevelsen af, at bogen bare skal afsluttes.

“Kvinden i kahyt nr. 10” er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget.

 

Comments are closed.