Anmeldelse af “Jernblod” af Liza Marklund

Titel: Jernblod

 Forfatter: Liza Marklund 

Forlag: Rosinante

Udgivet: 12. september 2015

hearts-icon-64hearts-icon-6400609-10000609-10000609-10000609-100


Kvällspostens papirudgave skal lukkes ned. Annika Bengtzon, følger en grotesk mordsag i retten, og hendes søster er forsvundet. Det eneste livstegn Annika har fra sin søster er en gruopvækkende sms, så nu er hun nødt til at vende tilbage til sin barndomsby og konfrontere sin fortid.

“Jernblod” er den 10. og sidste bog i historien om journalisten Annika Bengtzon. Historien er en fin afslutning på Annikas personlige historie, men glæder du dig til at læse en spændende krimi med et godt plot, så bliver du skuffet. <

Jeg har altid været glad for serien om Annika Bengtzon, men det virker som, at Liza Marklunds kreativitet er sluppet op. Historien er tynd, og størstedelen af handlingen virker mest som fyld. For eksempel begynder Annika igen at interessere sig for mordet på Josefin fra den første bog i serien, men uden at finde frem til noget nyt. Hvad er så pointen med at tage historien op igen?
Der er heller ikke meget spænding i selve krimiplottet. Først på de sidste 50 sider begynder historien at blive spændende, men da der samtidig kun er 50 sider tilbage af bogen, bliver det hele meget hurtigt afviklet igen.

Det virker mest som om, at bogens hovedformål er at afslutte løse ender, så det virker fornuftigt at stoppe serien her.

“Jernblod” er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget.
Billedet er pressemateriale fra forlaget.

Comments are closed.