Enthalten mehr oder weniger große Mengen des eigentlichen Wirkstoffes https://fabry-berlin.de/finpecia-generika.html, hält den blutdruck auf einem normalen niveau und zugleich wird der blutdurchfluss im unterleib vermehrt.

8 bøger til under juletræet

Mangler du inspiration til julegaverne? Så har jeg samlet en liste med bøger til både til ham og hende med lidt for enhver smag.

Glædelig jul 🙂

 

Til hende:

Grøn aftensmad af Ann-Christine Hellerup Brandt
Igen i år har Valdemarsro udgivet en virkelig lækker kogebog, – og igen i år indtager den bestseller-listerne. “Grøn aftensmad” er derfor en oplagt julegaveide. Der er virkelig mange lækre retter at vælge imellem, og opskrifterne er nemme at gå til. 

Om bogen:
“Valdemarsro – Grøn aftensmad” er en inspirerende grundbog til det grønne køkken. Bogen er både et supplement og en selvstændig – og mere grøn – opfølger til bestselleren “Valdemarsro – Aftensmad”, som udkom sidste år.
I bogen får man grønne opskrifter på alt fra hovedretter, måltidssalater, madtærter og grøntsagssupper samt tilbehørsretter som fx madbrød, dressinger og dips. Der er også rigtig mange fristende og velsmagende salater, der supplerer alle aftensmåltider godt. Bogen kommer desuden godt omkring de danske råvarer året rundt.
Med “Valdemarsro – Grøn aftensmad” kan alle være med, og her er noget for enhver smag. Enkelte opskrifter indeholder kød, kylling eller fisk. 

Udgivet 20. oktober 2020, 368 sider, 199,95 kr. (vejl.)

 


Den tavse enke af Sara Blædel (11. bind i serien om Louise Rick)
“Den tavse enke” er en Rick-krimi præcis som vi kender og elsker dem. Historien er spændende og fuld af uforudsigelige tvist and turns. Jeg var virkelig vild med den og havde hele tiden lyst til at læse videre. En oplagt julegave til Sara Blædel-fans. 

Om bogen:
Louise Rick er efter en længere orlov tilbage på arbejde som leder af politiets nyoprettede rejseenhed, P13, da Fyns Politi tilkalder assistance. En kvindelig kroejer på Tåsinge er blevet dræbt, og politiet er på bar bund.
For første gang nogensinde virker Camilla Lind ikke særligt interesseret i drabssagen, da Louise ringer for at spørge hende til råds. Til gengæld vækkes Camillas interesse af en sag om en ung fyr, der døde på Tåsinge et halvt år tidligere.
Gennem sin journalistiske tilgang til den historie kommer hun i besiddelse af oplysninger, som Louise ikke ved noget om, og som har store konsekvenser for de involverede personer.

Udgivet 6. november 2020, 352 sider, 300 kr. (vejl.)

 

Irina af Irina & Kathrine Læsøe Engberg
“Irina – jeg rejser mig hver gang” er en bog om at rejse sig, når livet er svært. En bog der måske både kan inspirere og give håb. Jeg vidste ikke noget om Irina inden, jeg læste hendes bog. Men efter at have læst den, har jeg fået en vis respekt for hende.

Om bogen:
Irina er en af Danmarks største beauty-bloggere med eget make-up-brand, men vejen til succesfuld forretningskvinde har været snørklet og fyldt med modstand.
I bogen “Irina – jeg rejser mig hver gang” fortæller hun om at vokse op som skøjteprinsesse i Ukraine under et strengt olympisk træningsregime. Om at føle sig fremmed og uvelkommen, da familien flytter til Danmark. Om hvor stigmatiserende det er at være kendt fra reality-tv. Og om hvordan hun tacklede sin kærestes misbrug og kæmpede for sin familie.
Det er fortællingen om, hvordan en opvækst med hundredvis af hårde fald på isen har gjort hende til en fighter, der aldrig bliver liggende – hun rejser sig hver gang.

Udgivet 29. oktober 2020, 272 sider, 249,95 kr. (vejl.)

 

Skrevet med hjerteblod af Diana Gabaldon (ottende bind i outlander-serien)
Jeg er flere gange startet på den populære Outlander-serie for derefter at gå i stå, når seriens hovedperson Claire Randall træder ind i en stenkreds i det skotske højland og bliver ført tilbage til 1700 – tallet. Det virkede simpelthen for urealistisk. Men i sommer lykkedes det mig at komme forbi det punkt i historien, og jeg endte med at blive ret begejstret for serien.
Outlander-bøgerne er historiske romaner med både krig og kærlighed, der hovedsageligt udspiller sig i 1700-tallet.
I november udkom ottende bind i serien “Skrevet med hjerteblod”, der er den oplagte julegave til Outlander-fans. Hvis man derimod ikke har læst de foregående bøger endnu, bør man starte med “Den engelske kvinde”.

Om bogen:
Den engelske sygeplejerske Claire Randall er seriens dragende hovedperson. Da hun er på bryllupsrejse i det skotske højland i 1946, går hun igennem en stencirkel og forsvinder … til 1743, hvor hun havner midt i en skotsk klan og inddrages i et forrygende kærlighedsdrama tværs gennem århundreder. Nu fortsætter historien i “Skrevet med mit hjerteblod”.

Det er juni 1778, og hele verden synes anderledes. Den britiske hær trækker sig ud af Philadelphia, forfulgt af George Washington, og for første gang ser det ud til, at de amerikanske oprørere faktisk kan gå hen og vinde. Men for Claire og hendes familie er der endnu mere tumultagtige revolutioner at tage hånd om.

Udgivet 11. november 2020, 960 sider, 349,95 kr. (vejl.)

 


Vejen hjem af Rosamunde Pilcher
“Vejen hjem” er ikke ligefrem ny, men det er en af mine absolutte yndlingsbøger. Jeg har for nyligt foræret den til én på henholdsvis 84 og 29 og begge elskede den. Derfor kommer den altså med på listen. 

Om bogen:
Judith Dunbar er en ung pige, som aldrig har kendt til et trygt og varmt familieliv. Faderen arbejdede i Østen, da Judith som fjortenårig blev sendt på kostskole i England, mens moderen og den yngre søster blev hos faderen. Det er ikke et ulykkeligt liv, men det er en gang imellem ensomt. En dag inviterer Loveday Carey-Lewis Judith med hjem på weekend, og det bliver et vendepunkt i Judith liv. Lovedays hjem Nancherrow, et stateligt hjem i Cornwall med den smukkeste beliggenhed, bliver også Judiths hjem, og Lovedays hjertevarme familie tager imod Judith med åbne arme. Men krigen trækker op i horisonten, og snart er de lykkelige dage i Cornwall blot et minde. For Judith bliver krigen, ligesom for så mange andre, fem lange år fyldt med gru og bekymring for familiens skæbne i Singapore, og vejen hjem er brolagt med tab.

(Udgivet 25. november 2010, 748 sider, 129,95 kr. (vejl.)

 

Til ham:

Et forjættet land af Barack Obama
Barack Obamas biografi “Et forjættet land” er en oplagt julegave til en far, bror eller svigerfar der interesserer sig for politik. Jeg har ikke selv nået at læse den endnu, men den står på ønskelisten hos flere i min familie. 

Obama skriver selv følgende om bogen:
Der er ikke noget, der kan sammenlignes med at skrive en bog færdig, og jeg er meget stolt af denne. Jeg har brugt de sidste par år på at reflektere over min præsidenttid, og i Et forjættet land har jeg prøvet at give en ærlig beskrivelse af min præsidentkampagne og mine år i embedet, de nøglebegivenheder og -personer, der var med til at forme det; min vurdering af hvad jeg gjorde rigtigt, og hvilke fejltagelser jeg begik; og de politiske, økonomiske og kulturelle kræfter, som jeg dengang måtte håndtere sammen med mit team – og som vi stadig kæmper med som land. Jeg har også prøvet at give læserne en fornemmelse af den personlige rejse, som Michelle og jeg var på i de år med både utrolige højdepunkter og nedture. Og endelig, på et tidspunkt hvor USA gennemgår enorme omvæltninger, byder bogen også på nogle af mine mere overordnede tanker omkring, hvordan vi kan mindske splittelserne i vores land fremover og få vores demokrati til at fungere for alle – en opgave, som ikke hænger på en enkelt præsident, men på os alle som engagerede borgere. Jeg håber ikke kun, det er en sjov og underholdende læseoplevelse, men endnu mere at bogen kan inspirere unge mennesker over hele landet – og i hele verden – til at tage handsken op, tage ordet og tage del i arbejdet med at gøre verden til et bedre sted.” – Barack Obama

Udgivet 17. november 2020, 880 sider, 399,95 kr. (vejl.)

 

Bobler, bullshit og børsfest – hvad enhver investor bør vide af Lars Tvede 
“Bobler, bullshit og børsfest” er en god julegave til ham der interessere sig for aktier og investeringer. Det er egentlig en fagbog, men den er skrevet på en enkel og underholdende måde, der gør, at alle kan være med. Jeg har fået en meget større forståelse for aktiemarkedet efter at have læst Lars Tvedes bog.

Om bogen:
Dagen før coronakrisen ramte alverdens børsmarkeder, solgte Lars Tvede alle sine aktier. Han tjente penge på nedturen og købte aktierne tilbage, da kurserne nogle uger senere var tæt på at ramme bunden. I den efterfølgende turbulens dansede han vellykket rundt på børserne, og da roen sænkede sig en anelse hen over sommeren, kunne han sætte en pænt stor gevinst ind på kontoen.
Hvordan bar han sig ad? Hvordan lykkedes det ham at læse markedet? Hvordan brugte han den viden og erfaring, som han har erhvervet gennem snart 40 år som investor og iværksætter, til at træffe rationelle beslutninger, mens mange andre investorer var ramt af panik?
I “Bobler, bullshit og børsfest” har Lars Tvede i en række korte, informative og letforståelige kapitler samlet alle sine vigtigste grundregler, budskaber og pointer. Bogen er kort og godt essensen af, hvad enhver investor bør vide:
Samtidig får du Lars Tvedes egne underholdende og humoristiske fortællinger – ikke blot om de store indbringende succeser, men også om de kæmpebrølere, han har begået undervejs

Udgivet 19. oktober 2020, 224 sider, 250 kr. (vejl.)

 


Casper af Martin Kongstad
Jeg har aldrig været den store Casper Christensen-fan, da vi ikke deler humor, men jeg synes faktisk, at bogen “Casper” er virkelig god. Den giver et ærligt og nuanceret billede af Casper Christensen, og så er den godt skrevet. Faktisk synes jeg også, at bogen giver stof til eftertanke i forhold til ens eget liv. Hvordan opfattes man selv af andre mennesker, og får man det ud af livet, man gerne vil? 

Om bogen:
Casper Christensen har lagt sit liv om og givet forfatteren Martin Kongstad uindskrænket adgang til sin fortid: vennerne fra 30 års hæsblæsende karriere, de nihilistiske dagbøger, kærlighed, skilsmisser og paparazzi, vanvittige anekdoter og spektakulære skandaler. Og gennem den tre år lange proces med arbejdet på bogen toner et billede frem, som slet ikke passer til den forestilling, komikeren har om sig selv:
”Det har været virkelig voldsomt at lave denne her bog. Jeg troede, at jeg blev opfattet som skidesød og meget retfærdig, en god kammerat og en pissegod far, og det er ikke dét, jeg læser. Så at arbejde med denne bog har været en sindssyg oplevelse; sjove ting, hårde ting, men grundlæggende sygt ubehageligt.”
Bogen er en usædvanlig biografi, hvor læseren følger Martin Kongstads forsøg på sammen med Casper Christensen at finde ud af, hvem Casper Christensen egentlig er. Og det er historien om, at det aldrig er for sent at ændre sit liv.

Udgivet 8. oktober 2020, 334 sider, 300 kr. (vejl.)

Nogle af bøgerne i denne artikel er anmeldereksemplarer tilsendt af forlagene. Andre har jeg selv købt. Billederne er pressemateriale hentet hos forlagene.

Comments are closed.