5 bøger til ønskelisten (eller juleferien)

 

Den tredje søster af Sara Blædel 

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64

– En rigtig god slutning på trilogien om bedemandens datter. Det er ikke kun en spændingsroman fuld af overraskelser, men også en historie om behovet for at høre til.

Om bogen:
Ilka har arvet en bedemandsforretning i USA efter sin far. Mens hun ordner det praktiske efter farens død, forsøger hun samtidig at finde ud af, hvorfor faren forlod hende og moren, da Ilka var barn. Men afviklingen af bedemandsforretningen går ikke som planlagt, og ingen er tilsyneladende interesseret i at fortælle om hendes far. Men da bedemandsforretningens nonne afslører, hvad hun ved, vender det op og ned på alt.

Trilogien om bedemandsdatteren består af “Bedemandens datter”, “Ilkas arv” og “Den tredje søster”.

 

 

 

 

 

 

 

 

Månesøsteren af Lucinda Riley

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-6400609-10000609-100

– Hvis man har læst de fire første bøger i serien, er “Månesøsteren” et oplagt julegaveønske. Første del af historien er lidt langtrukken, men ellers er bogen helt i stil med de øvrige bøger i serien.

Om bogen:
Tiggy d’Aplièse elsker sit job i et hjortereservat i det skotske højland. Men da reservatet skal lukke, takker Tiggy ja til et arbejde som vildtkonsulent på godset Kinnaird. Her møder hun en gammel sigøjner der hjælper hende med at finde sit ophav.
I 1912 bliver Lucia Albaycin født i en fattige sigøjnerlejr uden for Granadas bymure. Lucia er en dygtig flamencodanser, og som tiårig tager hendes far hende med til Barcelona for at optræde. Lucías dans fører hende videre til Madrid, Sydamerika og New York, som hun længe har drømt om at slå sig ned i. Men for at følge den drøm må hun vælge mellem flamencodansen og den mand, hun elsker.

Serien om de syv søstre består af “De syv søstre”, “Stormsøsteren”, “Skyggesøsteren”, “Perlesøsteren” og “Månesøsteren”.

 

Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-6400609-100

– Jeg er ret glad for krimiserien om Fabian Risk, der indtil videre består af fire bøger. “Offer uden ansigt” er første bind i serien og er en rigtig spændende krimi.

Om bogen:
Da Fabian Risk flytter til Helsingborg med sin kone og to børn, er det meningen, at han skal starte sit nye liv med seks ugers sommerferie, inden han begynder som efterforsker hos Helsingborg Politi. Men allerede efter nogle få timer i byen, bliver han kontaktet af sin nye chef. Risks gamle klassekammerat er fundet dræbt. Drabet er brutalt, og ofret har fået begge hænder skåret af. Opklaringsarbejdet bliver en kamp mod tiden, og Risk risikere selv at få en rolle i sagen.

Serien om Fabian Risk består af bøgerne “Offer uden ansigt”, “Den niende grav”, “Atten grader minus” og “Motiv X”.

 


Fårking gravid af Sofie Linde

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-6400609-100

– “Fårking gravid” er en ærlig og sjov fortælling om at være gravid, når det hele er knap så rosenrødt, som man måske havde forestillet sig. Bogen er virkelig underholdende og godt skrevet, og jeg tog mig selv i at grine flere gange. Den er selvfølgelig mest relevant, hvis man er gravid 🙂

Om bogen:
Man kan godt få det indtryk, at man helst skal kunne lide at være gravid, når man læser diverse bøger og blogs, men hvad så, når man virkelig hader det? I “Fårking gravid” fortæller Sofie Linde åbent og humoristisk om sin graviditet med datteren Trine. Det er altså ikke en graviditetsbog i gængs forstand, men snarere en fortælling om de livsforandringer, der følger med, når man bliver gravid, stifter familie og skifter bane i livet. Omdrejningspunktet er Sofie Lindes ærlige, lattervækkende og nogle gange tåkrummende pinlige dagbogsnotater fra et liv med en stor mave.

 

Kim Larsen – Mine unge år af Jens Andersen

– I disse Post Nord-tider nåede bogen desværre ikke frem, så jeg kunne læse den inden denne artikel skulle skrives, men en af de bøger jeg glæder mig til at læse i december er “Kim Larsen – Mine unge år”, der udkommer i udkommer i morgen (4. december). Ærgerligt, at de ikke nåede at blive færdig med interviewene inden, Kim Larsen døde, så vi også havde fået et indblik i tiden efter Gasolin. 

Om bogen:
Bogen er baseret på en række samtaler mellem Kim Larsen og Jens Andersen, som fandt sted i Larsens eget køkken i første halvår af 2018. Her Fortæller Kim Larsen varmt og humoristisk om sine unge år. Om en morfar i Kerteminde, en kærlig mor og en fraværende far samt en tryg, men også spændingsmættet barndom i Københavns Nordvestkvarter.
Med smittende fortælleglæde beretter han om sine første forelskelser, et højskoleopholdet i Askov, der åbnede hans sind for nye tanker, hippieårene og den første tid med Gasolin, der blev Danmarks største rockorkester.

Comments are closed.