5 gode bøger på Mofibo – Perfekte til ferien

Artiklen indeholder reklame for .

Savner du lidt inspiration til ferielæsningen? Jeg har samlet 5 gode bøger fra Mofibo, der forhåbentlig kan inspirere dig. Du behøver selvfølgelig ikke at have Mofibo for at kunne læse dem. 🙂

God sommer. 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De syv søstre af Lucinda Riley

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64

– En historie om kærlighed, savn og kulturhistorie. Elsker den!

Schweiz 2007: Maia D’Apaisée og hendes fem søstre er adopteret fra forskellige steder i verden af den rige Pa Salt. Efter Pa Salts pludselige død får de hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav.
Maias ledetråd fører hende om på den anden side af jorden til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien.

Rio 1927: Izabela Bonifacios far har store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet, så han kan få den sociale status, han ønsker sig. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen

 “De syv søstre” er første bind i serien om De syv søstre. Bogen findes som lydbog på  .

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Vejen hjem af Rosamunde Pilcher

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64

– Har læst “Vejen hjem” utallige gange. Det er en af mine absolutte yndlingsbøger!

Judith Dunbar er vokset op i Østen, hvor hendes far arbejder. Som fjortenårig bliver hun sendt på kostskole i England, mens hendes mor og lillesøster bliver hos faren. Judith savner sin familie, men da hendes nye veninde, Loveday Carey-Lewis, inviterer Judith med hjem på weekend, bliver det et vendepunkt i Judiths liv. Lovedays hjertevarme familie tager imod Judith med åbne arme på godset Nancherrow, og Judith bliver hurtigt en del af familien. Men 2. verdenskrig trækker op i horisonten, og snart er de lykkelige dage på Nancherrow kun et minde. For Judith bliver krigen, ligesom for så mange andre, fem lange år fyldt med gru og bekymring for familiens skæbne i Singapore, og vejen hjem er brolagt med tab.

“Vejen hjem” findes som e-bog på  .

 

Besat af Nora Roberts

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-6400609-100

– Sidste del af bogen er lidt tynd, men ellers er jeg ret vild med den lidt anderledes historie, samt måden den er bygget op på.

12-årige Naomi Bowes’ liv ændres brat den nat, hun opdager sin fars uhyggelige hemmelighed. Mange år senere, nu voksen og en succesfuld fotograf med et nyt efternavn, flytter Naomi til den idylliske by Sunrise Cove. Hun ser frem til ensomheden og muligheden for at starte forfra et sted, hvor hun ikke er kendt som datter af en seriemorder. Langsomt bliver byen hendes hjem og byens indbyggere hendes venner. Men hendes fars forbrydelser er svære at ryste af sig, og Naomis fortid haler for alvor ind på hende, da kvinder begynder at forsvinde i området. Hendes far sidder stadig i fængsel, så hvorfor er de blevet slået ihjel på præcis samme måde som hans ofre?

 “Besat” findes både som e-bog og lydbog på  .

 

Mødet af Anna Todd

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64

– Young adult-genren når den er bedst! Historien om Tessa og Hardin kommer helt ind under huden på én og aktiverer hele følelsesregistret. 

Tessa er en pæn pige. Hun har en dejlig, loyal kæreste og er dygtig og ambitiøs i skolen. Men så møder hun Hardin. En mørkhåret og flabet dreng med tatoveringer. Hardin er helt anderledes end de fyre, Tessa er vant til at hænge ud med. Faktisk er han typen, Tessa normalt hader. Men der er noget ved Hardin og hans mystiske fortid, som tiltrækker Tessa.

“Mødet” er første bind i serien om Tessa og Hardin. Bogen findes både som e-bog og lydbog på .

 

Harry Potter og vises sten af J.K. Rowling

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64

– Jeg har først lige læst Harry Potter for nylig. Jeg troede bestemt ikke, at det var noget for mig, – det er jo en børnebog? Men jeg tog fejl. 

Harrys forældre døde, da han var spæd. Da Harry er 11 år, får han at vide, at hans far var troldmand, og hans mor var heks. Harry skal derfor starte på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab. Her skal han bl.a. medbringe en tryllestav, troldmandshat og enten en kat, en ugle eller en tudse, – og så starter et eventyrligt liv for Harry, der bl.a. må tage kampen op mod den onde troldmand Voldemort, der dræbte hans forældre.

“Harry Potter og de vises sten” er første bind i serien om Harry Potter. Bogen findes som lydbog på , og jeg er vild med, at det er Jesper Christensen, der læser op.

Comments are closed.