10 gode krimiserier på Mofibo

Artiklen indeholder reklame for .

For mig er efterårsferien lig med gåture i naturen, hygge og krimilæsning. Derfor har jeg samlet en liste med 10 gode krimiserier på Mofibo. Du behøver selvfølgelig ikke at have Mofibo for at læse dem. 🙂

For god ordens skyld skal jeg nævne, at jeg ikke har modtaget penge for at lave denne artikel. Jeg kan bare godt lide Mofibo, da jeg altid har mit eget personlige bibliotek ved hånden, uanset hvor jeg er henne. Det er faktisk her, jeg læser en stor del af mine bøger, når der ikke er tale om anmeldereksemplarer.

 

1. Sara Blædels Louise Rick-serie
Serien handler om kriminalassistent Louise Rick, der først er ansat i Drabsafdelingen på Københavns Politigård og sidenhen bliver leder af Den Særlige Eftersøgningstjeneste. Derudover følger vi Louises veninde Camilla Lind, der er kriminalreporter ved Morgenavisen. De to veninder bliver flere gange involveret i samme sag, – dog inden for hver sit felt.
Serien består indtil videre af ni selvstændige bøger.

– Jeg elsker Louise Rick-serien, – både på grund af historierne og opklaringsarbejdet, men også på grund af stemningen i bøgerne og måden de er skrevet på. Jeg har læst serien flere gange og har planer om at læse den igen i løbet af efteråret. 

Serien findes både som e- og lydbog på  .

Bøgerne i kronologisk rækkefølge:

 

2. Øbro & Tornbjergs Katrine Wraa-serie
Serien handler om Katrine Wraa, der er uddannet psykolog og profileringsekspert i England. Efter at have arbejdet for engelsk politi i en årrække, bliver hun hentet hjem til Danmark og ansat i Drabsafdelingen i København, hvor hun tager del i efterforskningsarbejdet.
Serien består indtil videre af seks selvstændige bøger.

– Jeg opdagede først Øbro & Tornbjergs serie for nylig, men til gengæld tog det ikke lang tid at læse samtlige bøger. De er svære at slippe, når først man er gået i gang. De tre første bøger er efter min mening de bedste, men jeg anbefaler serien til alle krimielskere i min omgangskreds.

Serien findes både som e- og lydbog på  .

Bøgerne i kronologisk rækkefølge:

 

3. Jesper Steins Axel Steen-serie
Serien handler om den hashrygende politimand og alenefar Axel Steen fra Nørrebro i København. Axels engagement i efterforskningsarbejdet får i løbet af serien store konsekvenser for hans privatliv og forholdet til datteren.
Serien består af fem bøger. Sjette bind “Solo” udkommer 25. oktober.

– Axel Steen-serien er en spændende og rå krimiserie. Den er på en eller anden måde mere mørk og dyster end både Louise Rick – og Katrine Wraa-serien. Jeg glæder mig virkelig til at læse “Solo”.

Serien findes både som e- og lydbog på .

Bøgerne i kronologisk rækkefølge:

 

4. A.J. Kazinskis serie om Niels Bentzon
Serien handler om gidselforhandler Niels Bentzon fra Københavns Politi og astrofysikeren Hannah Lund, der sammen opklarer flere af Niels’ sager. Men serien er ikke kun en krimiserie, for den handler også i høj grad om filosofi og historie, hvilket tilfører en ekstra dimension til historierne.
Serien består af fem bøger.

– De første tre bøger i serien minder meget om hinanden, da de alle tre handler om Sokrates og livet efter døden. Men opklaringsarbejdet og karaktererne gjorde, at jeg alligevel ikke kunne lægge bøgerne fra mig. Jeg var helt ærgerlig, da jeg var færdig med den sidste bog. 

Serien findes både som e- og lydbog på .

Bøgerne i kronologisk rækkefølge:

 

5. Jo Nesbøs Harry Hole-serie
Serien handler om den lune og stærkt alkoholiserede politimand Harry Hole fra Oslo. Når Harry er ædru, er han en rigtig dygtig politimand, men hans egenrådighed og problematiske privatliv giver ham ofte problemer med sine overordnede.
Serien består indtil videre af 11 bøger.

 – Slutningen i den første bog, “Flagermusmanden”, er lidt for urealistisk og fantasifuld til min smag. Men resten af serien er virkelig spændende, og man kan ikke lade være med at holde af Harry, der hurtigt begynder at føles som en god ven. Det er en af de serier, jeg gerne vil læse igen.

Serien findes både som e- og lydbog på  .

Bøgerne i kronologisk rækkefølge:

 

6. Mari Jungstedts serie om Visby politi
Serien udspiller sig på den svenske ø Gotland, hvor vi følger kriminalkommissær Anders Knutas og hans stab hos Visby politi samt den unge tv-journalist Johan Berg, der i første omgang kommer til øen for at dække mordene på to kvinder.
Serien består indtil videre af 13 selvstændige bøger.

– Jeg har altid godt kunne lide Mari Jungstedts krimiserie om Visby politi, og jeg glæder mig altid til, der kommer en ny bog. Jeg var lidt skuffet over bog 12 og 13, da det virker som om, kreativiteten er ved at slippe op. Men indtil videre synes jeg stadig, det er hyggeligt at følge karaktererne. 

Serien findes både som e- og lydbog på  .

Bøgerne i kronologisk rækkefølge:

 

7. Julie Hastrups Rebekka Holm-serie
Serien handler om drabsefterforsker Rebekka Holm, der i første omgang er ansat som efterforsker på Rejseholdet og siden i drabssektionen hos Københavns Politi.
Serien består indtil videre af syv selvstændige bøger.

– Det lyder måske underligt, når bøgerne handler om drab, men jeg hygger mig, når jeg læser Julie Hastrups krimier om Rebekka Holm. Jeg tror, det skyldes sproget og den enkle måde, Julie skriver på, der gør, at historierne bliver både spændende og nemme at leve sig ind. Samtidig kan jeg godt lide, at det primære fokus er på opklaringsarbejdet og sekundært på Rebekka Holms privatliv. 

Serien findes både som e- og lydbog på  .

Bøgerne i kronologisk rækkefølge:

 

8. Jens Henrik Jensens Oxen-serie
Serien handler om krigsveteranen Niels Oxen, der er Danmarks højest dekorerede soldat. Han lider af posttraumatisk stress og hutler sig gennem tilværelsen i Københavns nordvestkvarter. Oxen involveres ufrivilligt i en række drabssager, der bl.a. betyder, at han må samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste.
Serien består indtil videre af fire bøger. Men det er kun de tre første bøger, der er tilgængelige på Mofibo. De tre første bind er én sammenhængende historie, så bøgerne bør læses kronologisk.

– Serien om Niels Oxen er rigtig spændende og en smule anderledes, da hovedpersonen ikke er en politibetjent, ligesom i mange andre krimiserier. Jeg kan godt lide Oxen og hans lidt anderledes måde at gøre tingene på. Serien er på en eller anden måde lidt mere mørk end nogle af de øvrige serier. Derudover er jeg imponeret over Jens Henrik Jensens sans for detaljer, og måden han bruger dem på i historierne. 

Serien findes både som e- og lydbog på  .

Bøgerne i kronologisk rækkefølge:

 


9. Jakob Melanders serie om Lars Winkler
Serien handler om politiassistent Lars Winkler, der næppe vinder en popularitetskonkurrence blandt kollegaerne på Københavns Politigård. Winkler er far til en teenagedatter, tidligere punk og bor i en lejlighed på Nørrebro.
Serien består indtil videre af fem selvstændige bøger.

– Lars Winkler-serien er ikke den krimiserie, der har gjort det største indtryk på mig. Men jeg kan godt lide serien og Lars Winkler. Bøgerne er underholdende, og jeg synes det er ret sjovt, at Jakob Melander bruger Tivoli som gerningssted i “Det bedste til mig og mine venner”. 

Serien findes både som e- og lydbog på  .

Bøgerne i kronologisk rækkefølge:

 

10. I øjeblikket læser jeg Fabian Risk-serien af Stefan Ahnhem
Fabian Risk er efterforsker ved Stockholms politi. Da to af hans kollegaer bliver dræbt i forbindelse med en sag, beslutter Risk at forlade jobbet i Stockholm og begynde på en frisk i Helsingborg sammen med sin kone og to børn. Men Fabian bliver straks involveret i en ny og brutal sag, der involverer en stribe af hans gamle klassekammerater. Sagerne trækker spor til Danmark, og Fabian Risk får en vigtig medsammensvoren i den danske efterforsker Dunja Hougaard fra København.
Serien består indtil videre af fire bøger.

– I øjeblikket er jeg i gang med “Offer uden ansigt”, der er første bind i Stefan Ahnhems serie om Fabian Risk. Jeg har først lige stiftet bekendtskab med serien, men indtil videre er jeg ret begejstret. Historien er spændende og godt skrevet.

Serien findes både som e- og lydbog på  .

Bøgerne i kronologisk rækkefølge:

Comments are closed.