Anmeldelse af “Rositas & Franciskas Bistro”

bistrobog_bibi_n

Titel: Rositas & Franciskas bistro

Forfattere:
Rosita & Franciska Olsen 

Forlag: People´s Press

Udgivet: 20. April 2016

hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-64hearts-icon-6400609-10000609-100


Søstrene Rosita (15 år) og Franciska (17 år) elsker at lave mad. Deres mor er madskribent, og siden de var helt små, har de været med i køkkenet. Franciska er en mester i bagværk, mens Rosita er perfektionistisk, kreativ og ekspert i råvarer.

På trods af pigernes unge alder, er der intet ved denne kogebog, der signalerer ungdomskogebog, derimod indeholder “Rosita & Franciskas bistro” en masse enkle og lækre gourmetopskrifter til enhver lejlighed. Der er opskrifter på alt fra granola, pastaretter, carpaccio, krabbeklør, moules, nuggets, bearnaisesauce, pomfritter og pavlova, ligesom pigerne kommer med forslag til, hvordan man kan variere de forskellige retter. Derudover er der gode råd til, hvordan man koger forskellige slags æg, steger en steg, samt hvilke redskaber man bør have i køkkenet.

Jeg har indtil videre prøvet pigernes opskrifter på scones og små franske æbletærter. Opskrifterne er nemme at gå til, og jeg glæder mig til at prøve de øvrige opskrifter.

 

Rosita og Franciskas opskrift på Moules og pomme frites
Moules til 4 personer:

FullSizeRender[3]FullSizeRender[2]

1 skalotteløg
1 gulerod
1 stilk blegselleri
2 fed hvidløg
2 kg blåmuslinger
lidt olie
2,5 dl hvidvin
ca. 1 dl fløde
et par spsk urter (persille/timian)

Hak skalotteløg, gulerod, blegselleri og hvidløg fint.
Rens muslingerne godt. Skyl dem godt igennem i en sigte og fjern evt. skæg – det hiver man bare af. Det sidder uden på skallen og ligner ståluld. De muslinger, der ikke lukker sig, når de renses smides ud.
Olien varmes i en gryde. Løg og grønt kommes i gryden og simrer let. Når gryden er godt varm, tilsættes muslingerne. Skru helt op for blusset. Tilsæt vinen og læg låg på gryden. Efter 3 – 4 minutter tjekkes muslingerne – er de ved at åbne sig, tilsættes fløden. Giv dem 5 minutter mere. Vask urterne og tør dem godt. Hak dem fint. Krydr muslingerne med salt og peber. Lige inden serveringen kommes urterne på. Spis med det samme.

Pommes frites:
8 bagekartofler

smagsneutral olie fx jordnøddeolie
flagesalt
evt. frisk timian

Skræl kartoflerne og skær dem i stænger på ca. 1 x 6 cm. Skyl dem i koldt vand, og tør dem derefter grundigt med køkkenrulle. De skal være helt tørre.
Varm olien op i en tykbundet gryde. Når olien er så varm, at den bobler lifligt omkring en tændstik, kan kartoflerne lægges i olien – forsigtigt og gerne med en hulske. Lad dem stege til de begynder at danne skorpe, men stadigvæk er lysegule. Tag dem op, og lad dem hvile et par minutter på fedtsugende papir. Steg dem derefter igen i olien, til de er gyldne og sprøde. På denne måde bliver fritterne sprøde og ikke bløde. Læg dem igen på fedtsugende papir, drys med salt og server med det samme.

Comments are closed.